Web
Analytics

Frigørelse af vildfarne sjæle og fragmenter

Hvor ofte er de iboende sjæle i klienter

I vores tid og samfund lyder mystisk for mange, at der findes jordbundne sjæle og rester af tidligere liv i os.

Men det er nu  ikke så usædvanligt endda.

Slet ikke hvis du spørger den anerkendte amerikanske psykiater dr. Edith Fiore, som vi fra starten har været meget inspireret af.

Hun mener faktisk , at over halvdelen af de patienter, hun så i sin klinik havde fortabte, afdøde sjæle i sig.

Disse var årsagen eller en stor del af problemet til det, som patienten sloges med.

Vi oplever det i langt mindre grad i vores klinik, men vores klientel er jo heller ikke konstant de der har det sværest i livet, som hos Fiore.

Hvad er Udrensningerne

Når man laver sjæleudrensninger, kan man vælge at se det som en Uddrivelse.

Altså være  kommanderende og bruge elementer af religiøse forestillinger om kampen mod det onde, som præster i den katolske kirke gør.

Vi anvender  i stedet en positiv udgave, hvor vi ser dem som vildfarne i den proces, hvor de ved deres død, skulle forlade den jordiske krop.

En anden betegnelse vi ofte bruger er jordbundne sjæle – idet de er bundne på jorden og ikke kan komme op i lyset.

Vi er altså hjælpere, der vejleder og fører dem ud af deres værtsperson for at komme op og blive renset.

Hvordan foregår behandlingerne

Behandlingen foregår altid i hypnotisk trance og kan indgå som en naturlig del af vores sædvanlige behandlinger i et forløb – eller være en selvstændig målrettet behandling.

Behandlingen består  i at overtale dem til at turde give slip og lade sig føre op i lyset.

Konkret undersøger vi ved at tage kontakt til den fremmede del.

Enten gennem klienten som talerør , ideomotor kontrol (kroppens reflekssvar) eller med et pendul.

Efterfølgende forhandles den fremmede del ud af klienten og føres op i lyset, hvor den kan renses som det var meningen, da den for vild.

På den måde hjælper vi både dem og den person, hvis krop de har besat.

I en lettere form er klienten kun besat af dele af sjæle – det vi kalder fragmenter. Dette renses stort set ud på samme måde.

Der kan i en person være alt fra en til flere hundrede sjæle eller fragmenter.

Nogle sidder umådeligt fast og er genstridige.

Andre er tillidsfulde og vil gerne hjælpes – kan så at sige fjernes i bundter.

Behandlingsformen kan være en erstatning for det vi hypnoterapi kalder partsterapi, hvor man udrenser en løsfaren del af personen selv.

Få vores nyhedsbrev
Viden,nyheder, gratis materiale og rabatter i vore klinikker
Vi respekterer dit privatliv.